Sidste nyt vedrørende Coronavirus

Opdateret d. 19.10 2021

Rejseaktiviteten er i fuld gang igen, og de allerfleste europæiske lande er grønne eller gule i Udenrigsministeriets rejsevejledning. Specielt vaccinationerne og coronapasset har været med til at åbne de døre, der igen muliggør studierejser og skolerejser.

Lige nu har vi rygende travlt på kontoret, og det er indimellem svært at følge med efterspørgslen, men vi gør vores bedste. Det er helt fantastisk, at være i gang igen!:-) Vi arbejder hårdt på at realisere rejsedrømmene for alle de grupper, som de seneste 1 1/2 år er blevet “snydt” for den sociale og dannende rejse til udlandet. Vi hjælper alle – også dem som skal rejse med kort varsel i efteråret 2021. Vi svarer på telefonerne og kan i de fleste tilfælde sende tilbud indenfor 48 timer.

Restriktioner

Ligesom vi kender det fra Danmark, så er der i udlandet forskellige regler og restriktioner for, hvorledes man skal og bør færdes i det offentlig rum. Vi følger udviklingen og de løbende ændringer tæt, så vi kan klæde jer bedst muligt på til rejsen.

Vores erfarne team er (næsten) intakt

Vi er glade og taknemmelige for, at vi er kommet igennem en meget vanskelig periode med de fleste af vores erfarne medarbejde i behold. Situationen er stadig ikke helt normaliseret, og det er guld værd at have en erfaren rejserådgiver med som sparringspartner i planlægningen. Har du spørgsmål om kommende rejser, restriktioner eller andet, så tøv ikke med at ringe til os. Vi sidder klar til at hjælpe – alt det vi kan!
Kontoret er åbent mellem 08.00 – 16.00. Ring på 70 22 88 70.

Sådan er I stillet i forbindelse med Corona-virus udbruddet

Man har ret til gebyrfri afbestilling hvis:

  1. Udenrigsministeriet vurderer det er forbundet med særlig risiko at opholde sig på destinationen (rejsemålet er orange eller rød) eller
  2. Der er væsentlige dele af pakkerejsen der ikke kan gennemføres pga. forholdene

AD 1:
Her er det afgørende om hele eller betydelige dele af pakkerejsen går til rejsemål/steder, hvortil Udenrigsministeriet fraråder rejser (orange eller rød). Udenrigsministeriet opdaterer løbende vejledningerne. Læs mere her.

AD 2:
Her er det afgørende om rejsen i store træk kan gennemføres som aftalt. Kan den ikke det, så kan der være ret til gebyrfri afbestilling. Manglerne i den leverede rejse skal være væsentlige i forhold til det samlede program. Om dette er tilfældet vil bero på en konkret vurdering fra rejse til rejse.

Hvornår kan man afbestille sin rejse, hvis UM fraråder rejser?

Det skal kunne påvises, at fraråden også med stor sandsynlighed er gældende for rejsemålet når pakkerejsen påbegyndes. Da der laves nye rejsevejledninger hver uge, så er praksis lige nu, at der typisk træffes endelig afgørelse om rejsen kan gennemføres ca. 7 dage før afrejse.

Læs mere på de officielle sider:

Coronasmitte.dk
Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.
Udenrigsministeriets vejledning her.

I Danmark er det sundhedsmyndighederne og Udenrigsministeriet, der vurderer, hvorvidt det er sikkert for danskere at rejse til udlandet. Det gælder også i forbindelse med udbruddet af Corona-virus. Erfaringerne siger at der kan komme store ændringer på kort tid, så vi holder løbende øje med udmeldingerne fra de offentlige myndigheder og vi er i tæt kontakt med vores lokale agenter.

Spørgsmål?

Har du booket en grupperejse eller skal du rejse med en gruppe i fremtiden, så kontakt os endelig på telefon 70 22 88 70 eller på mail info@alfatravel.dk.

Bliv klædt på som rejseleder

Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)